Der er mange arrangementer i Logen, både dem hvor man går ud og dem der foregår privat. Her står lidt om de private arrangementer.

Private arrangementer er en god og hyggelig måde at lære andre fra Logen at kende på.

Disse arrangementer bliver ofte hurtigt optaget og de er som regel også meget billigere at deltage i frem for f.eks. at gå ud og spise. Er det noget med at spise sammen kan man vælge at alle tager en ret med til et fælles bord. Og hver især medbringer egne drikkevarer. Typisk deltagerantal er 6 - 12 personer.

Hvis man ikke bryder sig om at skulle stå for det selv, så prøv at finde én i Logen du svinger godt med og foreslå at I sammen laver et privat arrangement.

Her er nogle forslag til private arrangementer:

Mad/hygge-aften

Alle kan f.eks. tage en ret med. Det koordineres via arrangementets væg eller via tilmeldingskommentarerne.

Eller Ambassadøren bestemmer hvem der skal tage hvad med.

Drikkevarer til eget forbrug medbringes.

Cocktail/drinks-aften

Alle tager noget med til at lave en cocktail/drink af....kan evt. kombineres med noget at spise først. Ikke drikke på tom mave.....

Filmaften

Er der en film du ikke fik set - Opret et privat arrangement, lej filmen, køb lidt guf, lav noget kaffe/te og se den sammen med andre Logefolk.

Uformelt, hyggeligt og billigt.

Kan også udføres med fælles bestilling og indtagelse af pizzaer.

Ost og rødvin

Alle tager lidt ost med og værten køber brød eller værten køber det hele og regningen deles. Medbring selv drikkevarer.

Spilleaften m/u mad

Kan du lide at spille? F.eks brætspil, kort eller WII.

Så opret et spillearrangement f.eks. m. lidt guf + kaffe/te.

Opvarmning

Uden mad eller f.eks. med take-away mad/drinks/musik og så videre i byen - ud og danse eller på café/bar.

Grillaften

Har du have og en grill, så prøv at oprette en grillaften. F.eks. kan alle medbringe kød til eget forbrug og værten køber ind til salat, bagekartofter, flutes og så forbereder man maden sammen.

Udføres bedst om sommeren.

Fest

Har du god plads? Hvad så med at holde en privat fest med lidt flere deltagere?

Maden kan f.eks. bestilles udefra eller alle kan tage en ret med. Drikkevarer medbringes.